Baghave
En baghave er et gård- eller haveareal bag et hus, almindeligt i forstadsbebyggelser i den vestlige verden.[1]
Det er typisk en bolighave placeret bag på en ejendom, på den modsatte side af huset i forhold til forhaven. Mens vestlige haver næsten altid er baseret på beplantning, kan en "have" (som etymologisk kan opfattes som en forkortelse af botanisk have) indeholde få eller slet ingen planter. Derfor kan betegnelserne gård og have i denne artikels sammenhæng i de fleste tilfælde bruges synonymt.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Storbritannien
[redigér | rediger kildetekst]I engelsk forstads- og havebrugskultur har baghaver en særlig plads.[2] I Storbritannien findes der over 10 millioner baghaver.[3] Britiske planlægningsregler kræver minimumsafstande mellem bagsiderne af tilstødende boliger, og derfor er der som regel plads til en eller anden form for baghave. I andre lande, såsom Australien, gælder dette ikke, og præferencen for bygninger med et stort grundplan har haft tendens til at presse det bagvedliggende areal væk.[4]
Australien
[redigér | rediger kildetekst]I Australien indeholdt baghaven på en ejendom traditionelt indtil midten af 1900-tallet et hønsehus eller hønsegård, et udhus (en såkaldt "dunny"), et køkkenhaveområde og en brændestabel. I nyere tid er disse blevet erstattet af udendørs fritids- og underholdningsområder såsom en grill og en swimming pool.[5] Siden 1990'erne har tendensen i australsk forstadsudvikling dog været, at baghaver forsvinder, fordi boligerne nu optager næsten hele byggegrunden.[1]
På højere breddegrader er det økonomisk fordelagtigt i områder med lave grundværdier at anvende det åbne areal omkring et hus til køkkenhavedyrkning om sommeren og lade sollys trænge ind gennem husets vinduer fra en lav horisontvinkel om vinteren. Efterhånden som grundværdierne stiger, bygges husene tættere på hinanden. For at bevare noget af det åbne areal kan husejere vælge at tillade byggeri på sidearealerne af deres grund, men undlade at bygge foran eller bag huset for at bevare rester af det omgivende åbne land.
Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]En baghave opstår, når hovedbygningen opdeler de omkringliggende havearealer i to. Dette ses især i den tætte boligbebyggelse i britiske byer og købstæder. Et dobbelthus, som var typisk i britiske forstæder i 1900-tallet, har forhave mod vejen, der giver adgang til boligen. Baghaven vil i sådanne tilfælde være mere afskærmet, og adgang sker typisk gennem boligen eller via en sti langs siden af huset. En forhave er et formelt og halvoffentligt område og er derfor underlagt sociale normer og lovgivning. Baghaven er derimod mere privat og uformel,[6] og kan derfor anvendes til flere forskellige formål.
Hvis bebyggelsen består af rækkehuse, er en sidesti ikke mulig, og adgang kan i stedet ske via en gyde, der løber bag husrækken. Selv om bygninger, der åbner direkte ud mod gaden, måske ikke har en forhave, vil de fleste have et område bagtil, uanset hvor lille det er. En undtagelse er de såkaldte back-to-back houses, som fandtes i de nordlige industribyer i England, såsom Leeds, men som nu for størstedelens vedkommende er revet ned. En privat baggård eller baghave med et udendørs toilet (privy) var et kendetegn ved byelaw terraced house (rækkehuse), en boligtype opført for at opfylde kravene i Public Health Act 1875.
Indhold
[redigér | rediger kildetekst]
Afhængig af størrelsen på baghaven, kan den inde én ellere flere (eller ingen) af følgende haveelementer og ting:
- Affaldscontainer
- Bilparkering
- Bygninger (lade,[7] hønsehus, hundehus, garage, lysthus,[7] anneks, udhus, legehus,[7] sauna, skur,[7] rygehus, værksted, bålhytte)
- Dæk eller terrasse
- Grill
- Græsplæne
- Hegn
- Havemøbler (stole, borde, bænke, bordbænkesæt, parasol)
- Hængekøje
- Kompostbunke[7]
- Legeplads (Sandkasse, gynger, klatestrativ osv.)
- Regnvandsbeholder
- Svømmebassin, boblebad, vildmarksbad
- Varme- eller vedvarende energienheder (solcellepaneler, vindmøller, varmepumper)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Tony Hall (2010). The Life and Death of the Australian Backyard. CSIRO Publishing. ISBN 9780643098169.
- ↑ S Chevalier (1998). "From woollen carpet to grass carpet: bridging house and garden in an English suburb". Material Cultures: Why Some Things Matter. University of Chicago Press. ISBN 0-226-52601-1.
Every resident ... has a private garden divided into two areas, the front and the back garden whose social role is ...
- ↑ Jules N. Pretty (2007). The Earth Only Endures: On Reconnecting With Nature and Our Place in It. Earthscan. s. 36. ISBN 978-1-84407-432-7.
- ↑ Tony Hall (2010), The Life and Death of the Australian Backyard, Csiro Publishing, s. 86, ISBN 978-0-643-09816-9
- ↑ Patrick Nicol Troy (2000). "The Big Backyard". A History of European Housing in Australia. Cambridge University Press. s. 127-128. ISBN 9780521777339.
- ↑ Richard Webster (1999). Feng Shui in the Garden. Llewellyn Worldwide. s. 47. ISBN 1-56718-793-5.
The back garden is usually more private and casual
- 1 2 3 4 5 Paul Levine; Tom Begnal; Dan Thornton (1997). Building Backyard Structures: Sheds, Barns, Bins, Gazebos & Other Outdoor Construction. Sterling Publishers Pvt. Limited. ISBN 0806942169.
